Udskriv siden

"Flydende" huse på Nokoué-søen
(foto: Karl Aage Jørgensen)

Emmaus-vandprojektet i Benin

- af Karl Aage Jørgensen, hydrogeolog og geograf, arbejder med udgangspunkt i den danske ambassade i Cotonou. Karl koordinerer kernedonorgruppen for vand og sanitet.(1) Karl har tidligere arbejdet med vandprojekter i Benin, Niger, Mali, Guinea Conakry og Burkina Faso som ansat i konsulentfirmaerne Rambøll og Krüger. Karl er medlem af Venskabsforeningen Danmark - Burkina Faso, Venskabsforeningen Danmark - Niger samt af Genvej til Udvikling.

Kanoer med kvinder i farvestrålende dragter og kurve fulde af fisk padler forbi, nogle med børn på ryggen og et mellemstort barn, der padler midt i båden. Nogle kanoer har farvestrålende sejl, syet sammen af ris og kornsække, med logoer på kinesisk, amerikansk og thai. Tre kvinder bobler mere eller mindre nøgne op og ned i vandet foran deres næsten oversvømmede hus. Da de ser mig, ler de og vinker, medens de atter dykker ned, medens jeg vender mig og ser på den lokale kunstners blodfattige billeder af den brogede verden, han står midt i. Vi er i Ganvie, Afrikas Venedig, den største og kendteste af pælelandsbyerne på nordsiden af Nokoué-søen i Bénin.

Benins hovedby Cotonou ligger på en sandtange, meget lig Hvide Sande. Foran byen ligger Atlanterhavet, og bag tangen ligger den store lagunesø, Nokoué-søen. Søen er forbundet med havet ved et snævert stræde, hvor tidevandet strømmer frem og tilbage, bortset fra i regntiden hvor vandstanden stiger 1½-2 m, og vandet derfor kun strømmer ud. Nord for søen løber Benins hovedflod, Ouémé-floden og en mindre biflod, Sô, ud i lagunen.

I deltaet for disse to floder ligger en række landsbyer på pæle. Oprindeligt var det et forsøg på at undgå slavejægere, der i 1700-tallet fik folk til at flytte ud i søen; men i dag er det blevet en kultur for sig selv, som samtidig har temmelig nem adgang til storbyen Cotonou, så utallige både og kanoer sejler over søen med varer og arbejdskraft til storbyen.

Pælelandsbyerne har specialiseret sig i fiskeopdræt, og store dele af lagunen består i dag af indhegnede "fiskemarker", en fiskeopdrætskultur, der daterer sig meget længere tilbage end moderne havbrug. Hegnene består af grene fra buske med et tæt væv af bigrene, der danner en ret tæt væg, når flere grene stilles sammen. Her indenfor opdrættes fiskene, som efterfølgende fanges med elegante kastenet; til tider ser det ud som en slags ballet mellem forskellige fiskere i hver sin mark.

Her ligger 9 forskellige landsbyer, der står på pæle, med Ganvie ved Sô-flodens hovedudmunding som den største. Husene ligger på et tæt netværk af pæle, der er rammet ned i søbunden med ca. 1 m mellem pælene. Pælene rager mellem 1½ til 3 m op over søbunden og kan dække alt fra 10 til 100 kvadratmeter. Ja, der er udstillingshaller og skoler på 2-300 kvadratmeter. Kirker og moskeer er opført på kunstige holme; men overalt er der små voodoo-templer og voodoo-figurer.

Her er det, at Emmaus er startet på et stort internationalt projekt, der går ud på at forbedre sundheds- og hygiejneforholdene for de ca. 65.000 mennesker, der lever i pælelandsbyerne. Meningen er at forbedre vandforsyningen for landsbyerne, således at de i fremtiden kan få vand mange steder i hver landsby. Projektet blev først besluttet på et møde i Ouagadougou i 2003, og man etablerede et samarbejde med en lokal NGO, SONAGNON(2).

I løbet af 2006 blev samarbejdet konsolideret, og efter en livlig udveksling af personer fra begge sider blev der i løbet af 2007 holdt et stort antal møder i landsbyerne, hvor mere end 1.000 personer er blevet informeret om projektet og har påtaget sig at mobilisere befolkningen. I august 2007 underskrev repræsentanter for Emmaus International og den beninske regering repræsenteret ved vandministeriet, en finansieringsaftale for udbygningen af vandforsyningen for 7 landsbyer.

Aftalen sikrer, at Emmaus støtter udbygningen med et beløb på 17 millioner danske kroner, hvoraf ca. 12 millioner skal bruges til selve byggeriet i perioden 2007 til 2011. Etableringen af ansvarlige brugergrupper til vandforsyningerne er nøglepunkt i aftalen.

For øjeblikket er der blevet påhyret et lokalt rådgivningsfirma, Benin Consult, der skal stå for placering og overvågning af boringer. Samtidig er en lokal vandspecialist (tidligere generaldirektør for vanddirektoratet) blevet udnævnt til speciel rådgiver.

Den første boring skulle have været udført i begyndelsen af 2008; men på grund af den usædvanlig langvarige og voldsomme regnsæson har man endnu ikke kunnet påbegynde borearbejdet, da stederne endnu ikke er tørlagte.

Emmaus-projektet er ikke det første forsøg på at skabe en stabil vandforsyning til landsbyerne. Faktisk var der allerede to vandforsyninger, da landet blev selvstændigt. De fik vandet fra to boringer med overtryk, hvilket vil sige, at vandet løb selv og blev fordelt i vandrør, der løb langs husene fra hus til hus, samt til et par offentlige vandhaner. I 70'erne holdt vandet op med at løbe selv; men i begyndelsen af 80'erne blev anlæggene renoveret med sugepumper og nye rør, samtidig med at flere nye vandforsyninger kom til.

I begyndelsen af 90'erne blev en række anlæg udstyret med dykpumper drevet af solanlæg, og der blev bygget et par vandtårne. I begyndelsen af 2000-tallet var de fleste anlæg ude af drift; de elektriske installationer kan ikke klare kombinationen af høj temperatur, høj fugtighed samt salt, og i dag er kun 3 anlæg i brug.

Det vigtigste af disse anlæg ligger ved siden af det flydende marked i Ganvie og er en sugepumpe, der hiver vand lige op af boringer og hælder over i plastictønder, som kvinderne kommer sejlende med, frem til pumpestationen, der står i et pæleskur. Hver kano har mellem 4 og 7 tønder stående i bunden.

Pumpestationen i Ganvie
(foto: Karl Aage Jørgensen)

De tre vandposter blev renoveret med hjælp fra den katolske kirke (ærkebispedømmet for Cotonou) i slutningen af halvfemserne, og drives i dag af kommunen Sô-Ava. Der er i dag en diskussion mellem kommunen og SONAGNON om, hvem der skal drive de nye (renoverede) vandforsyninger; men vi håber, at dette snart afklares.

Læs mere om Ganvie og Nokoué-søen her!

Læs mere om NGO'er og statslige strategier her!

*******************

Noter:
1: Donorgruppen består af EU, Tyskland, Holland, Danmark, Frankrig, Den Afrikanske Udviklingsbank, store NGO'er og FN-organisationer m.fl.
2: På side 3 i Projekt & Kultur nr. 93, november 2007, ses et billede af Antonin Hounga fra SONAGNON - til venstre på et billede fra Emmaus Internationals generalforsamling i Sarajevo i oktober 2007; de andre på billedet er Corinne mahounon, Burkina Faso, som er sekretær for Emmaus Afrika, og Guy Afutoo Teko, foreningen ATEP i Togo.